Hop til hovedindholdet

Webinar: Sundhedslandsbyer og sundhed i landdistrikterne


Dato og tid

Mandag d. 18. november 2024 kl. 16:00 til 17:15

Tilmeldingsfrist

Mandag d. 18. november 2024 kl. 14:00

Sted

Virtuelt - Du modtager et link Virtuelt - Du modtager et link

Webinar: Sundhedslandsbyer og sundhed i landdistrikterne


Arrangementsbeskrivelse

Webinar: Sundhedslandsbyer og sundhed i landdistrikterne

Landdistrikternes Fællesråd inviterer landsbyer, sundhedsaktører og andre interesserede til webinar om sundhed i landdistrikterne. Vi sætter fokus på den geografiske ulighed i sundhed, og fortæller om projektet "Sundhedslandsbyer" som en mulig løsning.

LINK TIL WEBINARET

Mandag d. 18. november kl. 16.00-17.15. 

På trods af vores lands begrænsede størrelse, er der store geografiske forskelle i vores adgang til sundhedsvæsenet. Vi har en sundhedslov, der giver os ret til "let og lige adgang til sundhedsvæsenet," men må desværre sande, at det er langt fra virkeligheden.

Problematikken har fået stor politisk opmærksomhed de seneste år, og den geografiske ulighed i sundhed er netop noget af det, som regeringen ønsker at komme til livs med sit seneste sundhedsudspil.

Men på trods af gode ambitioner, forsvinder uligheden ikke med et enkelt regeringensudspil. Så hvad gør man, hvis man bor et sted i landet, hvor der er langt til lægen og adgangen til sundhedsvæsnet ikke virker helt så let og lige til, som den burde?

Sundhedslandsbyer er et initiativ, der har til formål at aktivere lokalsamfundenes ressourcer og udligne den geografiske ulighed i sundhed. Initiativet hjælper landsbyer med at gøre deres fællesskaber mere rummelige og tilgængelige for alle mennesker: Rask som syg, gammel som ung, psykisk som fysisk sårbar. Sundhedslandsbyer er således et bud på, hvordan landsbyer og lokalsamfund selv kan tage kampen op for bedre sundhed.

På webinaret skal vi høre meget mere om den georafiske ulighed i sundhed, samt i hvilket omfang et projekt som sundhedslandsbyer kan bidrage til at reducere uligheden.

Program (foreløbigt): 

16.00 Velkomst, v. Steffen Damsgaard, formand for Landdistrikternes Fællesråd

16.10 Geografisk ulighed i adgangen til sundhed, v. Kristine Bihrmann, seniorforsker ved Statens Institut for Folkesundhed.

16.30 Sundhedslandsbyer, v. Mette Boel, projektleder hos Landdistrikternes Fællesråd  

16.45 Case: Ulla Knudsen fra Bisserup fortæller om, hvordan de arbejder med at blive en sundhedslandsby

17.00 Opsamling og tak for i dag, v. Steffen Damsgaard, formand for Landdistrikternes Fællesråd

 

Webinaret afholdes over Micrisoft Teams. Link til webinaret her.

BEMÆRK: Webinaret bliver optaget og efterfølgende delt Landdistrikternes Fællesråds platforme.

 

Venlig hilsen
Landdistrikternes Fællesråd

 

Tilmeld dig Laddistrikternes Fællesråds nyhedsmail her.

 

Kontaktinformation til arrangør

Landdistrikternes Fællesråd
Tlf: +45 61313636
mail@landdistrikterne.dk

Kontaktinformation til arrangør

Landdistrikternes Fællesråd
Tlf: +45 61313636
mail@landdistrikterne.dk