Konference om grøn demokratisk erhvervsudvikling i landdistrikterne

Nu har du chancen for at blive klogere på, hvordan man kan koble den grønne omstilling med demokratisk ejerskab og skabe ny erhvervsudvikling i landdistrikterne. I fællesskab inviterer Landdistrikternes Fællesråd og Tænketanken Demokratisk Erhverv nemlig til en konference om grøn og demokratisk erhvervsudvikling i landdistrikterne.

Vi står på tærsklen til at igangsætte en omfattende omstilling af vores samfund. En bindende klimalov er vedtaget, og for de danske landdistrikter rummer omstillingen til en grønnere og mere bæredygtig samfundsmodel muligheder for at skabe ny erhvervsudvikling på landet. Det er helt afgørende, at den fremtidige erhvervsudvikling udtænkes og forbliver lokalt, så den kommer landdistrikterne til gode. Formår vi at koble innovative idéer målrettet den grønne omstilling med en lokal forankring og lokalt ejerskab, kan det skabe en helt ny bølge af erhvervsudvikling på landet – og vi kan nå vores klimamål.

Konferencen løber af stablen den 24. august kl. 10.00-15.00 i Spinderihallerne på Spinderigade 11, Vejle. Tilmelding er nødvendig, og fordeling af pladserne foregår efter princippet om først til mølle. Konferencen inkluderer forplejning for alle deltagere.

Program:

9.30 – 10.15    Ankomst og formiddagskaffe

10.15 – 10.30  Velkomst og introduktion til dagens program
v. Grethe Saabye, Sekretariatschef i Landdistrikternes Fællesråd og Magnus Skovrind Pedersen, Direktør i Tænketanken Demokratisk Erhverv

10.30 – 11.00  Grøn og demokratisk erhvervsudvikling i landdistrikterne – hvordan skaber vi bæredygtig udvikling på landet?
v. Magnus Skovrind Petersen, Direktør i Tænketanken Demokratisk Erhverv

11.00 – 11.15  Demokratisk erhvervsudvikling i Vejle Kommune
v. Jens Ejner Christensen (V), Borgmester i Vejle Kommune

11.15 – 11.45   Lokal forankring gennem lokale fællesskaber – når civilsamfundet forener sig og skaber ny udvikling i fællesskab
v. Chris Hammeken, Direktør i Ærø Turist & Erhverv

11.45– 12.15   Den demokratiske virksomheds byggesten – hvordan rådgiver man en demokratisk virksomhed?
v. Helena Reumert Gjerding, Erhvervsrådgiver med ekspertise i demokratiske virksomheder og Advokat hos Advokaterne Foldschack, Forchhammer, Dahlager og Barfod

12.15– 13.15   Frokost og netværk

13.15 – 14.45  Demokratiske virksomheder i praksis v.

  • Rasmus Willig, Formand i foreningen Andelsgaarde
  • Hans Christian Jørgensen, medstifter af Sol over Brenderup
  • Simon Pyskow, stifter og ejer af Simons Brød
  • Peder Eriksen, Direktør i MC Emballage

Mulighed for spørgsmål

14.45 – 14.55   Lancering af kursusmaterialet Grøn og demokratisk erhvervsudvikling i landdistrikterne
v. Troels Mandøe, analysekonsulent i Tænketanken Demokratisk Erhverv og Grethe Saaby, sekretariatschef i Landdistrikternes Fællesråd

14.55 – 15.00   Afrunding og tak for i dag
v. Grethe Saaby, sekretariatschef i Landdistrikternes Fællesråd og Magnus Skovrind Pedersen, Direktør i Demokratisk Erhverv

15.00–15.30   Netværk, kaffe og kage

Information om arrangementet

Dato og tid Tirsdag d. 24. august 2021 kl. 09:30 til 15:00

Tilmeldingsfrist Tirsdag d. 17. august 2021 kl. 15:00

Sted Spinderihallerne
Spinderigade 11
7100 Vejle

Hop til start tilmelding