Indlæser
Topmøde om tilskuds- og udligningssystemet
Dato og tid
Torsdag d. 12. december 2024 kl. 09:30 til 14:30
Tilmeldingsfrist
Mandag d. 9. december 2024 kl. 23:30
Sted
Milling Park Hotel,
Viaduktvej 28,
5500 Middelfart
Milling Park Hotel
Viaduktvej 28
5500 Middelfart
Topmøde om tilskuds- og udligningssystemet
Arrangementsbeskrivelse
Det kommunale tilskuds- og udligningssystem er brudt sammen. Så enkelt kan det siges. Mange kommuner står over for voldsomme besparelser i 2025 på grund af et skævt udligningssystem, hvor også udfordringer med ejendomsvurderinger, selvbudgettering og den kommunale medfinansiering tilsammen giver store forskelle i de kommunale budgetter.
Landdistrikternes Fællesråd inviterer derfor landets borgmestre, viceborgmestre samt kommunal- og økonomidirektører til et topmøde med fokus på en gentænkning af det kommunale udligningssystem.
På topmødet deltager økonomiminister, Stephanie Lose, der holder topmødets hovedtale. Desuden er partiledere samt medlemmer af hhv. Indenrigsudvalget og Udvalget for Landdistrikter og Øer også inviteret.
Mange kommuner er allerede i gang med en faglig opkvalificering af både politikere og embedsværk. Topmødet er en politisk opfølgning på denne proces, hvor vi sender et fælles budskab om, at udligningssystemet skal reformeres: På længere sigt er der brug for en gennemgribende analyse og omlægning af den måde udligningen fungerer på i dag. Det kræver, at der bliver nedsat et kommissorium, der er bredt funderet og kan undersøge alle relevante elementer. På kort sigt er der brug for en løsning i årene 2026-28. Topmødet vil lægge grundstenene til begge disse processer.
Opgaven er kompleks og kan ikke løses af kommunerne enkeltvis. Vi håber derfor, at mange vil prioritere dagen og sende et fælles opråb til regeringen om, at der er behov for et nyt udligningssystem samt en mærkbar økonomisk håndsrækning til de trængte kommuner i årene indtil det nye system træder i kraft.
Program:
09.30 Let morgenmad
10.00 Velkomst v. Steffen Damsgaard, formand for Landdistrikternes Fællesråd
10.15 Oplæg v. økonomiminister Stephanie Lose
11.00 Skævheder i tilskuds- og udligningssystemet, v. Arne Ullum, Ansv. Chefredaktør hos NB-medier
12.00 Frokost og netværk
12.45 Udligningssystemet: Hensyn, skævheder og dilemmaer, v. Kurt Houlberg, forskningsprofessor hos VIVE.
13.15 Drøftelse af næste skridt: Fælles veje mod fremtidens udligningsmodel
- Hvad skal kommissoriet for analysen af udligningssystemet indeholde?
- Hvilke faktorer er særligt vigtige for ø-, land-, og yderkommuner?
- Hvad er behovet i årene inden et nyt system træder i kraft?
14.15 Fælles opsamling
14.30 Afslutning med kaffe, kage og mulighed for uformelt netværk
Dato og tid: Torsdag d. 12. december, kl. 09:30 til 14:30
Sted: Milling Park Hotel, Viaduktvej 28, 5500 Middelfart.
Pris: Arrangementet er gratis for medlemmer af Landdistrikternes Fællesråd samt medlemmer af Folketinget, mens prisen for ikke-medlemmer er 500 kr. pr. deltager.
Med venlig hilsen
Landdistrikternes Fællesråd
Steffen Damsgaard Marcel Meijer
Formand Næstformand
Find vej til arrangementet
Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >
Kontaktinformation til arrangør
Landdistrikternes Fællesråd
Tlf: +45 53850127
pha@landdistrikterne.dk
Kontaktinformation til arrangør
Landdistrikternes Fællesråd
Tlf: +45 53850127
pha@landdistrikterne.dk